KAMMERADVOKATEN
Kammeradvokaten er statens advokat. Det indebærer, at vi
varetager statens behov for advokatbistand inden for alle
retsområder. Undtaget er kun statens advokatundersøgelser og
inkasso.
Enkelte statslige institutioner og
selskaber er uden for ordningen, men kan naturligvis få bistand hos
os, når de ønsker det.
De statslige institutioner, der er
omfattet af ordningen, kan efter tilladelse fra Økonomistyrelsen
anvende en anden advokat, når der er en rimelig grund til det.
Vilkårene for hvervet er fastlagt i en aftale med
Finansministeriet.