MØD KIM - BOGHOLDER
Hvorfor har du valgt Kammeradvokaten som
arbejdsplads?
"Det har jeg aldrig prøvet før" var min første
indskydelse, da jeg så stillingsopslaget, og det blev min
indgangsvinkel til at søge stillingen som bogholder i firmaet. Jeg
havde i mange år været bogholder i bl.a. produktions- og
handelsvirksomheder, men fik lyst til flere faglige udfordringer,
som jeg bestemt synes, jeg har fået indfriet her. Advokatbogholderi
adskiller sig væsentligt fra de tidligere bogholderstillinger, jeg
har haft.
Hvordan vil du beskrive samarbejdet og omgangsformen i
din faggruppe?
Vi har en uformel og uhøjtidelig omgangsform. I bogholderiet har
vi et rigtig godt samarbejde. Vi hjælper hinanden, og der er god
sparring på kryds og tværs af afdelingen. Der er også god dialog
med HR-afdelingen, som jeg får input fra til brug for
lønudbetalingerne.
Nævn et eksempel på en faglig udfordring
Vi bliver involveret i mange forskellige projekter. F.eks.
arbejder vi for tiden på at få implementeret et nyt fraværssystem.
Det er for mig en faglig udfordring.