Hop til indhold kammeradvokaten
 

ANSÆTTELSESVILKÅR - STUDENTER

Generelle ansættelsesvilkår

Jobbet som student er fleksibelt, både hvad angår arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse, da studenterne ved starten af hvert semester i fællesskab fastlægger arbejdsskemaet, så det passer med studierne. Arbejdstiden er i gennemsnit ca. 15 timer om ugen - normalt fordelt på 2-3 dage. For studenter, der er bosiddende på Fyn eller i Jylland, vil arbejdstiden kunne tilpasses individuelt.

Læseferie

Som student får du to ugers læseferie forud for eksamen i henholdsvis Forvaltningsret og Formueret II (Københavns Universitet) eller Formueret (Århus Universitet) på 3. årsprøve. Forud for øvrige eksaminer får du en uges læseferie.

Lønstruktur

Vores studenter er timeaflønnet i forhold til deres faktiske arbejdstid. Timesatsen afhænger af, hvor langt studenten er på studiet, og hvor meget anciennitet vedkommende har i firmaet. Ved indplacering i lønstrukturen godskrives anciennitet fra tidligere relevant stud.jur.-beskæftigelse.

Timesatser for 2012

Grundløn for ikke-bachelorer: kr. 150,- i timen
Grundløn for bachelorer: kr. 160,- i timen

Pendlertillæg fra Fyn eller Jylland

Studenter, der pendler fra Fyn eller Jylland, får herudover et løntillæg på kr. 15,- i timen.

Overarbejdsbetaling

Pålagt overarbejde på hverdage i tidsrummet kl. 18.00-20.00 honoreres time for time med et tillæg på 50%, og pålagt overarbejde på hverdage efter kl. 20.00 og i weekender, på helligdage o.lign. honoreres time for time med et tillæg på 100%.

Helbredssikring

Vi tilbyder helbredssikring gennem PFA til en favorabel pris.

STUD_JLO_MGJ_HKR