ADVOKAT
Brænder du for at arbejde med det offentlige Danmark som
hovedklient? Så er et job som advokat hos os måske noget for
dig.
Vi har flere forskellige faggrupper og mange forskellige typer
advokatopgaver. Der er opgaver inden for rådgivning, forhandling,
konkursbehandling og retssagsførelse.
Det er vigtigt for firmaet, at juristerne løbende udvikler deres
faglige såvel som personlige kompetencer.
Hos os er du sikret konstant faglig udfordring, solid
videreuddannelse og daglig sparring med nogle af landets dygtigste
jurister. Har du brug for hjælp, er døren altid åben - også på
partnerniveau. Men samtidig stiller vi store krav til dine
evner og teoretiske kundskaber. Vi forventer, at du kan indgå i et
tæt samarbejde med såvel kollegaer som klienter og er indstillet på
at yde en stor arbejdsindsats på et højt fagligt og etisk
niveau.
Vores kultur er inspirerende og uhøjtidelig, og omgangstonen er
uformel, ligefrem og præget af hjælpsomhed. Alle sager har mindst
to jurister tilknyttet, nemlig en sagsansvarlig og en sagspartner.
Det er med til at sikre kvalitet i sagsbehandlingen og en
aktiv videndeling.
Vi lægger vægt på at kunne tilbyde forskellige karriereveje. Vi
har advokater, for hvem balancen mellem arbejdsliv og privatliv har
stor betydning, og vi har andre advokater, som har valgt et
karrierespor, hvor arbejdet prioriteres højt. Begge dele er der
mulighed for hos os.
Vi søger altid dygtige advokater til at udvikle firmaet. Du kan
sende din ansøgning inkl. relevante bilag til info@kammeradvokaten.dk