Hop til indhold kammeradvokaten
 

SØ- OG TRANSPORTRET

Vi yder rådgivning til og fører retssager for statslige klienter inden for mange områder af sø- og transportretten.

Sagerne vedrører således både spørgsmål og tvister vedrørende den offentlige regulering af "det maritime Danmark", herunder forholdet til internationale konventioner og forpligtelser samt spørgsmål og tvister ved anvendelsen af de regler, der gælder indenfor det sø- og transportretlige område.

Vi bistår også statslige klienter med skibsbygningskontrakter, reparation af skibe og indkøb af skibsmateriel eller ved tvister opstået i forbindelse hermed.

 
IMP.jpg
 

EN ANDERLEDES SAG

En lystbåd med en dybgang på 1,6 meter afsejlede fra Østerby Havn på Læsø mod Anholt. Fritidssejleren anvendte Kort- og Matrikelstyrelsens søkort i målestok 1:200.000 fra 1998. Han manøvrerede mellem kortets 2 og 4 meter dybdekurver. Båden grundstødte mod nogle sten på et sted, hvor dybden viste sig at være 1,5 meter.

I en tidligere version af søkortet fra 1992 var der mellem 2 og 4 meter dybdekurverne angivet en grund på 0,9 meter ca. 800 meter fra grundstødningsstedet, men ved en fejl i forbindelse med digitaliseringen af søkortet kom den ikke med i søkortet fra 1998.

Kort- og Matrikelstyrelsen blev afkrævet erstatning for skaderne på båden, fordi lystsejleren ville have valgt en anden sejlrute, såfremt dybden på 0,9 meter havde været angivet på kortet.

Sø- og Handelsretten fandt, at søkortet var et produkt, der var omfattet af produktansvarsloven, og at der var årsagssammenhæng mellem skaden og fejlen i søkortet. Kort- og Matrikelstyrelsen skulle derfor på objektivt grundlag erstatte skaden.

Højesteret fandt derimod, at fritidssejleren, der ikke tidligere havde sejlet i området og ikke kendte besejlingsforholdene, havde valgt at forlade den rute, der var anbefalet på kortet, og sejlede ind i et område, der på kortet var markeret med forekomster af sten, burde have indset, at der var en betydelig risiko for grundstødning. Uanset at dybden på 0,9 meter ikke var angivet på søkortet, måtte han derfor selv bære det fulde ansvar for skaden.

Højesteret frifandt derfor Kort- og Matrikelstyrelsen og tog ikke stilling til spørgsmålet om produktansvar.