INFRASTRUKTUR
Udbygning og vedligeholdelse af det moderne samfunds
infrastruktur sker i tæt samarbejde mellem det offentlige og
private baseret på kontrakter tildelt efter EU-udbud. Det er ofte
længerevarende kontrakter af stor samfundsmæssig betydning - og for
de private partnere er opgaverne økonomisk og kommercielt
vitale.
Det offentlige forventer "value
for money" og budgetoverholdelse. Det stiller betydelige krav til
kontrakterne og udbudsmaterialet, der udfordres i den skærpede
konkurrence om de betydelige opgaver. Det er vigtigt, at de private
virksomheder får mulighed for lige og fair konkurrence baseret på
klare udbudsbetingelser.
Vi hjælper det offentlige,
boligselskaber, trafikselskaber og energiselskaber med at planlægge
og gennemføre infrastrukturprojekter, trafikkøb og offentlige
private partnerskaber.
Vores erfaring på området er betydelig
og stammer fra en lang række projekter om veje, broer,
byomdannelse, havneanlæg og jernbaner, ligesom vi har omfattende
erfaring med udbud af tog- og færgetrafik.