Uddeling af Kammeradvokatens legat
07.03.2012
Onsdag den 7. marts 2012 er Juridisk Institut v/ Syddansk
Universitet værter for et fagligt arrangement i forbindelse med
uddeling af Kammeradvokatens legat. I den forbindelse besøger
Kammeradvokaten, Karsten Hagel-Sørensen, og retspræsidenten for
Odense Ret, Henrik Agersnap, arrangementet.
Kammeradvokaten uddeler én gang årligt tre legater på hver kr.
30.000,- til jurastuderende til brug for et studieophold i
udlandet. Legaterne uddeles til studerende, som har skrevet en
ekstraordinær god bachelorrapport inden for et af de
offentligretlige fag.
Henrik Agersnap vil holde et oplæg om "Dommerrollen,
uafhængighed og kommunikationen fra domstolene".
Karsten Hagel-Sørensen vil tale om "Rollen som statens advokat.
Om politisk og juridisk kontroversielle sager".
Arrangementet vil foregå i restauranten, onsdag den 7. marts
2012 kl. 16-18, og alle er velkomne.
Læs mere om Kammeradvokatens legat her.